Permanent læbe make-up

Har du farveløse læber? Ønsker du en lille smule mere volumen i dine læber? Vil du gerne bare have et lidt friskere look?
Så kan permanent makeup på læberne være din løsning. Her lægges pigment i læbevævet og der findes flere forskellige teknikker og farver, alt efter hvilket udtryk der ønskes. 
En behandling som bliver mere og mere eftertragtet.

Book tid

OBS! Har du tidligere fået lavet PMU, skal du booke tid til en gratis konsultation.

Sådan virker permanent make-up læber

Hos Esthetix tilbyder vi tre forskellige behandlinger inden for læber som permanent make-up.

Soft lips: Ensartet pigmentering af læberne, som ser meget naturligt ud. Der laves ikke en skarp læbekant. Behandlingen egner sig bedst til læber med meget symmetri.

Ombre lips: Her laves en skarpere læbekant, og farven fades, så læberne opnår mere volumen og symmetri. Det giver dig et mere sminket look.

Pearl-effect lips: Her lægges en perlemors-effekt ovenpå læberne. Dette egner sig ikke til alle, men vores erfarne behandlere hos Esthetix står klar til at vejlede dig.

 

 Touch up

Vi anbefaler, at behandlingen genopfriskes ca. hvert 3.-5. År.

 

Vær opmærksom på

Dine læber vil syne mørke den første uge efter behandling. Vær også opmærksom, hvis du lider af herpesudbrug på læberne. Hvis det er tilfældet, skal du påbegynde forebyggende behandling 3 dage inden behandling med permanent make-up og fortsætte i 3 dage efter behandlingen hos Esthetix.

Spørgsmål og svar

Behandlingen starter med udfyldelse af sammtykkeerklæring. 
Herefter bestemmes form, farve og teknik i fællesskab.
Ved nogle teknikker lægges bedøvelse inden behandligen startes, ved andre teknikker bedøves undervejs.
Når behandlingen er færdig, bookes næste tid, og der udleveres aftercare serum samt aftercare informationer.

Permanent make-up (PMU) er semi-permanent tatovering. Pigmentet lægges i toppen af hudlaget, Dermis, og det forsvinder over tid - hvorfor ordet "semi" anvendes.

Under helingen absorberes en del af pigmentet i huden, imens resten falder af med sårskorpen. Efter sårskorpen er væk, flytter pigmentet sig op til, den nu lukkede, hudoverflade, hvor man kan se det endelige resultat af behandlingen - HUSK at et resultat ikke anses som færdigt, før der er udført minimum 2 behandlinger og i enkelte tilfælde 3 behandlinger.

Vi anbefaler ”touch up” for at bevare det flotte resultat. Ønsker man at ændre formen, kan man enten lade tiden gå så pigmentet forsvinder eller få fjernet gammel PMU, inden udtrykket ændres. 

Der kræves minimum 2 behandlinger, og i få tilfælde 3 behandlinger, inden en behandling anses som værende afsluttet. Altid 4-6 uger mellem behandlingerne.

Hos Esthetix anbefaler vi touch up hver 3. - 5. år.

Vi udfører IKKE PMU-behandling på gravide, ammende, HIV - og hepatitissmittede.

Har du gammel PMU SKAL du konsulteres af behandleren i klinikken, inden der bookes tid til behandling. Konsultationen er gratis og varer 15 minutter.

48 timer inden behandlingen bør undgås: kaffe, alkohol, Panodil (o.lign.), fiskeolie og andre blodfortyndende midler. Er du i tvivl om din medicin er blodfortyndende, kontakt da egen læge.

Lider du af Herpesudbrud på læberne, skal forbyggende behandling påbegyndes 3 dage inden læbebehandlingen og fortsættes 3 dage efter behandlingen.

Det er tilladt at medbringe en bisidder ved konsultation. Under behandlingen er det ikke tilladt at medbringe bisidder.

Hævelse af det behandlede område er helt normalt. Kunder som hæver meget, kan have gavn af antihistamin. Fornemmelsen af ”stramhed” i det behandlede område er også helt normalt.

Der udleveres aftercare serum samt aftercare information efter endt behandling, som bør anvendes og følges nøje.

Når sårskorperne er dannet, må disse IKKE pilles ved, ej heller fjernes, når de begynder at løsne sig.

De første 3 timer: dup lymfen væk fra læberne med en fugtet vatrondel hver 30. minut..

Ingen vand/sved på området op til 48 timer efter behandling. Hold generelt omårdet tør, så længe der er sårskorpe på.

Aftercare serum påføres de første 7 dage, både morgen og aften i et tyndt lag – brug en vatpind til påføring.

Undgå at få creme (aftercare undtaget), renseprodukter, makeup og lignende på det behandlede område de første 7 dage.

Ingen sol, sauna, spa, swimmingpool I 14 dage efter behandling.

Permanent Makeup, også kendt som Mikropigmentering, er semi-permanent tatovering. At det er semi-permanent betyder, at pigmentet lægges i toppen af hudlaget Dermis og derfor gradvist forsvinder over en årrække.

For at bibeholde et flot resultat, kræves der derfor ”touch up”. Hyppigheden heraf, afhænger af flere faktorer.

Permanent makeup dækker over både pigmentering af bryn, eyeliner og læber, og dækker også over mikropigmentering af fx scalp og skæg, hvor mindre områder med mangelfuld hårvækst kan kamoufleres, samt camouflering af ar i fx læbe eller bryn. PMU-behandlinger (Permanent Makeup Behandlinger) egner sig derfor både til mænd og kvinder.